Arne Olsen
DEN HELDIGE LURER
Leif var meget tilfreds. Der var ingen i det lille læserum. Han lagde et tykt bind på bænken, satte sig, og åbnede bogen.
Uden for vinduerne af denne skolebygning fra Konge Christians tid var det grønt og varmt. Foråret varede nærmest to måneder, ingen blev i skolen længere end man måtte blive. Leif havde besluttet at tilbringe lidt tid efter timerne i skolen.
Nej, han var ikke kommet her, for at lære. Han havde aldrig været en ivrig elev. Han læste gerne bøger, men bøgerne, han læste, havde intet at gøre med skolen. Han holdt ikke af håndbøger. Han læste spændingsromaner. Siden Februar 1978 var der kommet en ny kæphest.
Siden han var fyldt femten år, tænkte han ofte på pigenumser. Man kunne købe mange erotiske tidsskrifter med billeder af nøgne kvindemennesker, men Leif købte ikke sådanne tidsskrifter. For det første turde han ikke købe erotiske blade, da moren kunne opdage dem i hans skrivebord. For det andet var piger på frække billeder mest tynde. Han holdt af frodige piger. Der var sådanne piger i hans klasse, men de kigged efter velskabte stærke drenge. Leif var tynd og svag.
Han drømte om at se en bar fyldig pigenumse. Han gad se numsen af en levende pige, og ikke numsen af en pige fra et billede i et fræk blad. Billeder i tidsskrifter var enten sort-hvide eller havde kunstige farver; damenumser var gul-brune. Han gad se en sand kvindenumse. Han troede, at det en gang ville lykkes for ham. Han drømte fremfor alt om Birgitte Jespersens numse.
Birgitte Jespersen var høj og frodig. Hun var allerede fyldt seksten år. Hun havde langt mørkt hår, grå øjne og en bred fyldig numse. Hun så ud, som om hun var atten år gammel. Selv om hun spottede ofte over Leif, holdt Leif af hende. Han forestillede sig, at han lå mellem Birgittes fyldige lår. Selvfølgelig turde han ikke foreslå hende, at hun gik med ham i seng. Han forsøgte at forestille sig Birgittes bare røv ved hjælp af billederne af de gamle mestre.
Han elskede billederne af de gamle mestre, fordi de havde malet frodige kvinder. Altid når han havde tid, gik han til skolebiblioteket, tog encyklopædien, satte sig i det lille læserum, og søgte efter oplysninger om de gamle kunstmalere. Oplysningerne indeholdt altid en eller to kopier af billederne, der forestillede nøgne fyldige damer. Leif så på disse billeder, og funderede, om Birgitte havde en numse som kvinder på billederne af de gamle mestre.
Han kneppede tit Birgitte i sine tanker. Han forestillede sig, at de gik til den lille unge skov i nærheden af skolen. Birgitte klædte trusserne af, lagde sig på jorden, og han skubbede sin pik ind i hullet mellem Birgittes tykke lår. I et andet frækt billede fra forestiling lå Birgitte på knæ, kiggede liderligt på ham over skuldren, og han kom, og skubbede sin pik i hendes hul bagfra.
Der kom andre billeder også. I disse billeder fik Birgitte smæk i den bare numse. Leif nød af sådanne billeder, siden han var ni år gammel. Han havde da ikke vidst, hvordan man kunne lege med en nøgen dame, så havde han forestillet sig blot, at en fager dame fik i den bare. Nu drømte han om at kneppe en skolepige eller en moden dame endda (der var fagre lærerinder i skolen), men han havde ikke droppet tanker om endefuld til damer. Nu hvor han virkelig følte køndriftet, blev de gamle fantasier endnu mere ophidsende. Han forestillede sig mest, at en fager pige eller dame havde med pind eller spanskrør. Somme tider forestillede han sig, at en dame fik i den bare med en nihalede pisk.
Leif så på kopien af Rubens’s billede og smilede. Selv om Birgitte havde en sådan numse som kvindemennesket på dette billede, ville han ikke gramse Birgittes numse alligevel. Det var heller usandsynligt, at Birgitte ville elske med ham. Birgitte plejede at sige, hun var en stærk pige, så hun havde behov for en stærk fyr, men Leif kunne få den anden drøm opfyldt. Birgitte var en uartig pige, hun havde i går svaret meget upænt til Fru Bestyrerinde pa skolekorridoren, så det var sikkert, at han i dag ville se hende få smæk i den bare numse.
Maria andersen, skolebestyrerinden, gav endefulde til skolepiger, der overtrådte skolens regler. I hendes kontor var der den berømte frygtelige bænk, en tung bænk af egetræ med bælter. Hvad man kaldte en bænk, lignede egentlig en høj skammel med to længere sider. Man fortalte, at pigen måtte bøje sig over bænken. Derefter blev pigens hænder og ben bundet til bænken, og pigen fik med spanskrøret.
Disse beretninger pirrede meget Leifs forestilling. Han fortrød, at han ikke kunne se en pige få smæk i den bare numse i skolebestyrerindens kontor, men i en første halvdel af Marts havde han opdaget et hul i den tunge og brede dør fra læserummet til bestyrerindens kontor, som var naboliggende. Man brugte ikke denne dør, så den var låst, men man kunne lure på, hvad bestyrerinden gjorde. Leif havde luret nogle gange ind. Han havde fastslået, at den frygtelige bænk stod virkelig der. Til venstre af den rigtige dør til Fru Bestyrerindens kontor hang der en trætavle på væggen. Tavlen havde fire par trækrogge for at folde fire tykke spanskrør, så var beretninger om endefuld til piger bestemt sande.
Leifs hjerte bankede hurtigere, efter han havde tænkt på det. Det var jo enkelt, hvis Fru Bestyrerinde have en bænk med bælter og spanskrør på hendes kontor, brugte hun dem uden tvivl. Måske ville han en gang være heldig til at se en pige få en endefuld af Fru Bestyrerinde.
Han følte sin pik blive stiv. Han funderede, om lærerinderne også fik endefulde på den fygtelige bænk. Det var helt sandsynligt, idet landets lov tilladede legemlige afstraffelse til kvinder, indtil de fyldte femogtres år. Mænd blev straffet legemligt, indtil de fyldte femten år, men drengene kunne ikke gøre, hvad det passede dem. Hvis en dreng overtrådte reglerne, blev han straks bortvist fra skolen, uden at han fik lov til at lære andetsteds, så loven var strengere overfor mænd end overfor kvinder. Misbrugte en skolepige eller dame for eksempel sprut, så fik hun i den bare numse, men hun kunne stadig lære og arbejde.
Han tænkte igen på Birgitte. I går havde skolebestyrerinden formanet Birgitte på skolekorridoren på grund af hendes opførsel. Birgitte havde danset, skreget, grinet, kort, hun havde lavet larm som ti skolepiger. Desuden havde hun brugt modbydelige ord, som ikke skulle høres på skolen.
„Hold op med at skråle og bande!” havde Fru Bestyrerinden sagt. „Du er i skolen, og ikke i et værtshus!”
„Du kan rende mig i røven, din gamle tøjte!” havde Birgitte svaret.
Det var blevet pludselig meget lavt på gangen. Skolebestyrerindens havde måbet et øjeblik.
„Du skal vide dig i morgen efter timerne på mit kontor!” havde hun sagt derefter.
Hun var gået væk. Birgitte havde stået tiende der.
„Du vil have en røvfuld,” havde Yvonne Borg sagt.
Birgitte havde svaret ikke. Leif havde forestillet sig, at Fru Bestyrerinde slog på Birgittes bare numse, hans pik var blevet stiv. Han havde skræmmet sig, at pigerne havde kunnet se hans gylp rejse sig, og pikken var igen blevet blød. Yvonne Borg var også en pige, han holdt af. Hun var frodig og lyshåret, Leif drømte om hendes kusse, men i går aftes havde han tænkt kun på Birgitte.
Han var pludselig i tvivl. Måske har Birgitte allerede fået smæk, uden at jeg har set dette, tænkte han, men nej, så længt som timerne varede, gik Birgitte intetsteds hen, hvis hun havde fået en endefuld, ville hun være kommet brølende tilbage. Hun har endnu ikke været hos Fru Bestyrerinde.
Leif stod op, skubbede stolen lavt tilbage, gik på tæerne til den låste dør mellem læserummet og skolebestyrerindens kontor, og lurede forsigtigt ind.
Fru Bestyrerinde satte bag hendes skrivebord. Den frygtelige bænk stod på dens plads, alle fire spanskrør lå på krogene. Fru Bestyrerinde kiggede på papire, og skrev noget. Der skete ikke noget, men Birgitte skulle jo vise sig efter timerne på kontoret af Fru Bestyrerinde!
Fru Bestyrerinde holdt op med at skrive for et øjeblik, og så på sit armbåndsur. Hun rystede på hovedet. Hun venter på Birgitte, tænkte Leif, og hans hjerte bankede igen hurtigere.
Den rigtige dør til skolebestyrerindens kontor gik op, og Leif så Birgitte komme ind. Hun havde en blomstrede kjole uden ærmer på, det var jo slutningen af April. Hendes lange hår var bundet i to fletninger.
„God aften, Fru Bestyrerinde,” sagde hun lavt.
Fru Bestyrerinde så på hende, og tav et øjeblik.
„God aften,” svarede hun endelig. „Du lader vente på dig, min dame!”
„Det er kun tyve minutter,” peb Birgitte.
„Hvis jeg siger, at du skal vise dig efter timerne på mit kontor, skal du komme efter timerne og ikke tyve minutter senere!” skreg skolebestyrerinden.
”Undskyld,” peb Birgitte igen.
Fru Bestyrerinde skrev endnu et par ord på en seddel, og lagde kuglepennen på skrivebordet. Hun så på Birgitte.
”Vel, det gør ikke noget, at du er kommet tyve minutter senere,” sagde hun. „Jeg vil ikke holde prædiken. Du er jo klar over, hvad du har gjort.”
„Ja,” peb Birgitte.
Fru Bestyrerinde kiggede på hende, og smilede.
”Vel, du har fornærmet mig, så vil jeg nu slå på din bagdel,” forkyndte hun.
Birgitte tav. Hun var ikke mere denne næsvise pige, som Leif kendte. Man kunne se, at hun var bange, men hun forsøgte at tilsløre dette. Skolebestyrerinden stod op, og gik bag hendes skrivebord ud.
”Klæd trusserne af, træk kjolen op, og bøj dig over bænken,” befalede hun.
Leif syntes, at skolebestyrerinden så på ham, og tog hovedet væk fra hullet. Han gad ikke mærkes, men han gad se, hvad der nu ville ske i skobestyrerindens kontor. Han gad se Birgittes bare numse. Han gad se, hvad havde forestillet sig som en lille dreng. Han gad se en pige få i den bare.
Han lurede igen frygtsomt ind i skolebestyrerindens kontor. Fru Bestyrerinde så helt ikke på hullet i den blinde dør. Hun var interesseret kun i Birgitte.
Birgitte løftede kjolen, og Leif så dejlige fyldige lår. Hans hjerte bankede hurtigt. Han slugtede savlen. Hidtil havde han set kun et stykke af Birgittes lår over knæet. Resten havde han forestillet sig.
Birgitte trak sine trusser ned, og Leif så to hvide fyldige halvkugler. Han rystede af ophidselse. Denne pige havde en køn numse. Endelig så han en sand pigenumse, og skuen begyndte nu.
Birgitte lagde sinetrusser på stolen foran skolebestyrerindens skrivebord, og gik langsomt til den frygtelige bænk. Hun var rød som en pæon.
Hun trak kjolen højere op, og bøjede sig over bænken. Leif så nu hendes fyldige numse, to vidunderligt foroverbøjede pigebalder.
Fru Bestyrerinde kom nærmere, bukkede sig, og spændte Birgittes venstre hånd fast til bænken. Hun gjorde det samme med pigens højre hånd. Hun rettede sig, gik rundt om den frygtelige bænk, satte sig på hug, og trak Birgittes venstre ben til sig, og spændte den over knæet fats til bænken. Hun stod op, gik til den anden side af bænken, satte sig igen på hug, trak Birgittes højre ben til sig, og spændte den fast. Birgittes fyldige ben var nu spredte, så man kunne se en tyk busk af mørkt hår på hendes kusse. Leif var betaget.
Fru Bestyrerinde stod langsomt op, bøjede sig over Birgitte, og trak en bælt over pigens ryg. Hun spændte den fast på den højre siden af bænken.
Fru Bestyrerinde gik til væggen, hvor der hang tavlen med fire spanskrør. Hun tog et spanskrør fra tavlen, og kom tilbage til den bænken. Leif hørte Birgitte ånde højt.
Fru Bestyrerinde standsede til venstre fra bænken, og hævede spanskrøret. Hun så på Birgittes numse, og begyndte at udmåle straffen.
Birgitte skreg, spanskrøret knaldede over hendes numse, Fru Bestyrerinde slog taktfast og uafbrudt, og talte slagene.
„Et, to, tre, fire, fem, seks!”
Birgitte begyndte at græde. Fru Bestyrerinde fortsatte at slå på hendes numse.
„Syv, otte, ni, ti, elleve, tolv!”
Birgitte hylede, og vippede læggene. Fru Bestyrerinde var ligeglad på ansigtet. Hun blev ved med at smække taktfast Birgittes numse.
Hun får nu en hård røvfuld, tænkte Leif, og hans pik rejste sig i bukserne.
„Tretten, fjorten, femten, seksten, sytten, atten!”
Birgitte tudbrølede. Hendes numse var højrød. Bestyrerinde holdt op med at slå, og kiggede på synderindens bagdel.
„Du har fortjent det, min pige!” sagde hun strengt, og hævede igen spanskrøret.
„Nitten, tyve, enogtyve!”
Birgitte hylede tre gange. Fru Bestyrerinde sænkede spanskrøret, smilede tilfreds ved at se pigens svulmende ende, gik hen til væggen, og lagde spanskrøret på plads. Hun kom tilbage til den frygtelige bænk, og satte Birgitte fri.
Birgitte rejste sig grædende fra den frygtelige bænk, og følte på sine endebalder. Hun gjorde det langsomt, som om hun ikke kunne tro, at det var virkelig sket.
”Uuuuh-fsss...” hvislede hun.
Fru Bestyrerinde så strengt på hende.
”Vores samtale er afsluttet!” sagde hun. ”Jeg håber, du tager ved lære af det. Du kan nu klæde trusserne på.”
Birgitte gik hylende til stolen, som hendes blå trusser lå på. Hendes runde balder vuggede ophidsend, når hun gik. Leif blev ved med at stirre på hendes røde bagdel, så langt som hun klædte trusserne på.
Fru Bestyrerinde kom tilbage til hendes skrivebord, og satte sig.
„Vel, Frøken Jespersen!” sagde hun, ved at se på Birgitte. ”Din bagdel vil nu svie to uger. Du kan gå!”
Birgitte gik grædende ud. Leif så endnu hendes røde og tåre fyldte kinder. Døren knirkede, og Fru Bestyrerinde blev alene. Skuen endede.
Leif trådte tilbage fra døren. Han satte sig igen ved bordet, hvor der lå det åbent encyklopædibint. Birgitte havde en køn fyldig numse som dette kvindemenneske på Rubens’s billede.
Leif sukkede. Det var en dejlig dag. Han havde fået sin drøm opfyldt: han havde set en bar pigenumse, og han havde set et kvindemenneske få en røvfuld.
Han lukkede encyklopædien. Han tænkte på sin kusine Gerda, der var ti år ældre end ham. Hun var også en næsvis pige. Hun spottede over en tynd grønskolling som ham. Hun havde en fyldig numse og langt mørkt hår. Leif drømte ofte om at kneppe hende, og han var ligeglad med, at hun var hans kusine.
Han gad se Gerda på den frygtelige bænk, men han ved, at det aldrig ville ske, da Gerda ikke mere gik i skolen.
Læserummets døren gik op. Leif kiggede på, hvem der kom ind, og blinkede med øjnene. Hvem kom ind på læserummet, var Gerda.
„Hej, min lille fætter!” råbte hun. „Jeg har da gættet, at du er her!”
Hun kom til Leifs bord, og satte hendes fyldige numse på den anden stol.
„Hvad gør du her?” spurgte Leif.
„Fra i morgen arbejder jeg her som sekretærinde!” svarede Gerda. „Det er sandt, i morges har jeg snakket med Fru Bestyrerinde.”
Kors, det er virkelig en dejlig dag, tænkte Leif. Hvis Gerda ansættes her, vil hun en gang få smæk i den bare numse. Hun er doven, så vil Fru Bestyrerinde ikke være tilfreds med hende.
„Dejligt, at du vil arbejde i vores skole!” sagde Leif.
Det lød meget ærligt. Gerda smilede bredt. Hun så meget pænt ud.
„Hvor længe vil du sidde her?” spurgte hun.
„Jeg går allerede hjem,” svarede Leif.
Han stod op, og tog encyklopædibind fra bordet. Kusinen stog op også.
„Så går vi!” sagde hun. „Jeg har så langt ikke været hos jer, så vil jeg besøge jer, din søde mor, der er min søde tante!”
De gik langsomt ud af læserummet. Leif standsede for et øjeblik, og kiggede på hullet i den blinde dør. Han var overbevidst, at han endnu i dette år ville se Gerdas bare numse igennem dette hul.