Karen vågnede, klokken var 7, hun gad ikke stå op, ingen ventede hende og intet havde hun at tage sig til, efter hun var blevet fyret, det hele føltes som noget rod, det var efter hendes skilsmisse for snart 4 år siden, hun fik som sædvanligt intet, han fik det hele, selv vennerne tog han med sig og hun fik ensomheden at smage, en lille toværelses på Nørrebro, de gamle slidte møbler som stod på loftet, men dengang var hun tilfreds, bare det at komme ud af det ægteskab.

Hendes veninde siden skoletiden Gurli, kom hun meget sammen med, men hun havde truffet en Mand og var blevet gift med ham, han hed Åge, en kedelig type, syntes hun, men det værste var, da hun i sommers kom ud til Gurli for at solbade og hun så mærkerne på Gurlis bagdel og fik at vide at hun var gået med til at modtage en endefuld i sin bare ende, når hun havde været uartig, havde man hørt noget så åndsvagt ?, tænke sig at et voksent menneske og så Gurli, ligge der med enden i vejret og få smæk som et barn. Karen tænkte tilbage på sin barndom, den ydmygelse det var, når hendes far tog hende med ind i sovekammeret, skældte hende ud og løftede hendes kjole op og trak hendes bukser ned, lagde hende over sine knæ og gav hende en endefuld i hendes bare ende, ikke alene ydmygelsen, men smerten, bagefter blev hun lagt i seng og lå der og græd, ikke så meget over smerterne, som nærmest føltes som varme, men over den afmagt , det at man bare skulle finde sig i dette, fordi man var et barn  og så tænke sig at en Voksen Kvinde gennemgik det samme, det tog hun stærkt afstand fra, hun  havde lige siden den sommerdag, undgået Gurlis selskab, med det  resultat at hun blev endnu mere ensom og overgivet til sig selv og sine tanker på fremtiden.

Når endelig hun tog sig sammen og gik en tur i byen, fik hun altid fat i de mænd, som bare ville med hjem i seng, og så færdig, hørte eller så aldrig mere til dem, hun stod op, fandt en cigaret, satte kaffemaskinen i gang, gloede rundt på rodet, trissede ud i bad, vaskede sig, tog kjolen på som hun tog af i aftes, dødssygt, det hele var noget rod, ingen steder havde hun at tage hen, 45 år gammel, arbejdsløs, kedelig lejlighed, hun gad efterhånden ikke engang rede sin seng, glattede den bare lidt ud, åbnede vinduet, fik lidt frisk luft , satte sig drak en kop kaffe, røg cigaretter og fik fat i pungen, 400 kroner tilbage og  nogle småpenge, der var en uge inden hun fik understøttelse, hun skulle have cigaretter og kaffe, men der blev ikke til ret meget andet, så maden måtte udskydes, hvis ikke der skete et mirakel, hun kendte ingen, der ville forbarme sig og give hende et måltid mad, men noget måtte der ske, hvad vidste hun ikke, hun var nærmest også skide lige glad, det hele var noget lort.

Det regnede, altid regnede det når man skulle ud og handle, dødssygt, kedeligt og trist et rigtigt selmordervejr, gråt, mørkt og vådt, Karen gik ind hos købmanden, fik to pakker cecil og en pakke kaffe, så var der til de første par dage, hun købte lidt smør og et franskbrød, så var der 25o kroner til bage og stadig én uge til udbetalingen ?.

Hun talte med købmanden om løst og fast, han ville gerne have lidt hjælp i forretningen, bare et par dage om ugen, men hun turde ikke  tilbyde sig, da hun så ville miste understøttelsen, han sagde at han jo ikke behøvede at opgive det til skattevæsenet, joh, men der er jo flere af dine kunder som kender mig og mine vilkår, de blev enige om at de ville se tiden an, måske han kunne bruge hende fuldtids, hun ville få besked, hvis?.

Da hun kom op ad trappen, ringede hendes telefon, hun skyndte sig ind ad døren og rev telefonen af og sagde Hallo, ja det er Karen, det var en mand der sagde han hed Kjeld, de havde været sammen for et par måneder siden, men han havde været på forretningsrejse, men han manglede en dame til en fest på lørdag, så hvis hun var interesseret, de talte længe sammen og blev enige om at mødes senere den aften, nede på det rene glas, så kunne de tale sammen om det hele.

Karen sad i stolen ved baren, Kjeld var en høj  pæn mand, han var fraskilt og boede i Valby, 51 år, fast arbejde ved Kommunen og han smilede hele tiden og de blev enige om at ses lidt oftere og Karen sagde ja, til festen på lørdag, hos én af hans kolleger, Kjeld ville komme i en taxa og hente hende klokken 1730, Karen følte at der var sket en forandring i hendes kedelige liv, både samtalen med købmanden og nu dette tilbud, joh men hun måtte gøre lidt selv også, det var ikke kun de andre der skulle betjene hende, hun måtte også selv gøre lidt, der var 4 dage til Lørdagsfesten, så hun ville tage chancen hos købmanden for at tjene lidt penge, så hun ikke var helt flad, når nu Kjeld kom i en Taxa og hentede hende på lørdag.

Festen var et overstået kapitel, nok var det hyggeligt med alle de forskellige mennesker, men det bedste var Kjeld, ikke på et tidspunkt følte hun sig svigtet, alle dansene var med ham, der  viste sig at være en dygtig danser, han førte hende gennem hele repertoiret, hans faste arme klemte hende ind til sig, opvartede hende konstant, smilende og glad hviskede han hele tiden til hende, du siger til, hvis du keder dig, sagde han, så går vi , for os er der mange muligheder, vi skal nemlig hygge os og jeg håber at vi ses igen, når denne aften er slut, du er ikke alene en smuk pige, du er sød, venlig, smilende og glad og jeg håber selvfølgelig du også er tilfreds med mig og mit selskab ?. Joh, hun var mere end tilfreds, hun følte sig lykkelig og ville meget gerne møde ham igen og gerne meget snart, han fulgte hende hjem, han tilbød en vogn, men hun ville hellere gå, arm i arm fulgtes de ad de stille gader og da de endelig var fremme ved hendes gadedør, var de begge lidt skuffede, han bøjede sig over hende, kyssede hende forsigtigt godnat og de aftalte at de ville tage i skoven næste dag, han ville hente hende klokken 11oo.

Kjeld betalte regningen på strandmølle kroen, de havde spist til aften, en lækker forret med laks og asparges, dyreryg med vildtsause, bønner og Pomm sautern og en flaske St. Emillion grand cru. Til dessert fik de kaffe og cognac, de rejste sig og forlod arm i arm kroen, satte sig ind i hans Peugeot og  kørte ad strandvejen hjem til hans hus på Høegsmindevej i gentofte, en lækker tilbagetrukket villa, med en større forhave, de kørte op ad  indkørslen og han hjalp hende ud af bilen og gik op ad trapperne og ind i hallen, her lagde han forsigtigt armene om hende og trak hende ind til sig og de kyssede hinanden, kælede og krammede, længe stod de sammen, ingen ville stoppe eller give slip, de var forelsket, de havde begge savnet dette at virkeligt være to at have én man var forelsket i at føle at de havde kendt hinanden længe at de bare var dem og da de endelig smilende slap hinanden, gik de hånd i hånd op ad trapperne til første salen, Kjeld viste hende huset og hun lagde mærke til den utrolige renhed og orden der prægede dette luksushjem, sovekammeret var én stor dobbelt seng, flere trefløjede skabe, med spejle i dørene, meget elegant og stilfuldt.

Karen sad på sengen, med benene trukket op og kjolen bredt ud over fødderne, hendes hænder støttede bagud på sengetæppet, så hendes ryg støttedes af armene, Kjeld stod foran hende, han havde taget jakke og skjorten af, bukserne var spændt op og han lod dem glide ned, deres øjne var stirrende på hinanden, deres øjenkontakt var nærmest lidt spændt, han gik forsigtigt hen til sengen, tog fat i hendes kjole, lynede hende op i siden, løsnede hendes halsudskæring, løftede hende forsigtigt op, så han fik kjolen fri af hende og trak den over hovedet på hende, han tog fat om hendes B H løsnede spænderne i ryggen og ud gled hendes små faste bryster, han bøjede sig ned og tog dem i sine hænder og kyssede dem og kælede, Karen lod sig glide bagover så hun lå med let spredte ben på sengen, hans hænder strøg langsomt ned fra brysternes spændte buer og lod sine hænder kæle hende ned over hendes hofter, tog fat i hendes trusser og trak dem forsigtigt af hende, da han forsøgte at kysse hende på lårene og lod sine læber langsomt glide op mod hendes køn , kastede hun sig pludseligt til side, så Kjeld var ved at falde, han støttede ud med hænderne og hun forsøgte at glide fra ham, om det var et spil hun lavede det vidste han ikke, men eet var han sikker på og det var at han ville have hende, han kunne ikke stoppe nu, hans lem var erigeret og han var vild, han ville for enhver pris have hende under sig, men hun gled fra ham og undveg hans stærke hænder, han greb ud og fik fat i hende, de kæmpede lidt, men han var den stærkeste, han følte sig lidt vred, da han fik rigtigt fat i hendes liv, han drejede hende rundt, så hun lå på maven, med den bare ende lige i vejret, han tog fat i hende og lagde hende over knæet, medens han stille hvæsede, jeg skal lære dig min lille ven, du skal nok komme til at lystre, kan du tro, hun mærkede hans  hænder da han slog hende i enden, hun hørte ham sige, du får en god gammeldags endefuld i din bare ende min lille ven, så skal du nok blive en sød lille pige igen og hun var ved at give sig til at græde, i raseri over at det var det hun ikke ville have, da  hun følte denne mærkelige ro, hvad det var anede hun ikke, men eet var hun klar over, fri af hans greb, det kunne hun ikke komme, så hun lå stille medens hun følte spændingerne i kroppen forlade hende, det gjorde ikke ondt, han slog ikke hårdt, det føltes nærmest som kærtegn af hendes balder, da hun lå stille ,stoppede slagene og han drejede hende rundt, hans hånd gled ind under hendes ende, den løftede hende op, han gled stille ind mellem hendes ben og de fik endelig  tid og lyst til at forenes i et hedt og brusende samleje.

Da de senere delte en cigaret og en sjus, spurgte hun om det var meningen at hun hver gang skulle have en endefuld, inden de gik i seng, han smilede og svarede hende, kun når du er uartig, men var det slemt ?,næh, svarede Karen, det føltes nærmest ophidsende og liderligt, da du først begyndte at kæle, samtidig med dine slag, Kjeld kyssede hende og sagde, du har det bedste til gode, vent til du smager mit spanskrør, lille skat.