Gurli var ked af det, hun mærkede brevet i lommen som en tung byrde, ikke alene var hun blevet fyret, fra sit arbejde, men grunden, det stod med store bogstaver, syntes hun, tyveri, hun følte sig stemplet.  Og hvad ville der ikke ske, når hun kom hjem til Åge ?, ikke nok med at det i sin tid var ham der havde fået hende ind i dette firma, et stort velrenommeret Herrekonfektionsfirma , men Åge kom sammen med én af lederne i firmaet, så hun kunne under ingen omstændigheder lade som om intet var sket , han ville få det at vide og skjulte hun det for ham, så ville straffen være så meget værre, hun gik videre hen ad Vesterbrogade, fik øje på et cafeteria, gik ind og købte en kop kaffe, satte sig og tog brevet frem.

Afskediget med omgående varsel, grundet tyveri fra kassen, en minus på 300 kroner, ved den pludselige revision, Tirsdag formiddag, jo, hun havde lånt de penge, men hun ville lægge dem ned igen efter frokost, dårligt forsvar, sagde kontorchefen, de er da ikke af den opfattelse at jeg vil godtage sådan en undskyldning, vel ?, de er 45 år gammel, en voksen dame, som efter 2 ½ år ved kassen, tror de kan stjæle 300 kroner, nej lille de, gå de hjem og find dem et andet arbejde, men de skal ikke bede dem om at ringe hertil, så er jeg jo nødt til at fortælle grunden til at de er blevet opsagt i utide, det forstår de sikkert godt, ikke ?. Joh, hun nikkede, hun forstod det godt, men det var et uheld, forstod han ikke det ?, nej, selvfølgelig gjorde han ikke det, men det var jo heller ikke ham der stod her og følte sig stemplet, det var ikke ham der skulle hjem og stå skoleret for Åge, det var ikke ham der skulle modtage  en dunderskideballe og det var ikke ham der skulle lægge  bagdel til alle de klø, som hun vidste Åge ville give hende i aften, når han fik denne historie at vide ?.

Gurli havde truffet Åge for 5 år siden, hun var endelig blevet skilt fra Kurt, et langt kedeligt ægteskab i 17 år og på sin fyrreårs fødselsdag gik hun i Tivoli, for at fejre sin frihed, der mødte hun Åge, en høj og flot Mand , han inviterede hende i Grøften , de spiste, drak vin, hyggede sig og han fortalte at han var 47 og  fraskilt, han boede i Gentofte i et hus, havde bil og et godt arbejde, hun mærkede hurtigt at han var meget glad for hendes bagdel, han strøg hende ned over den og han klappede den, men hun kunne lide det, hun mærkede at hun var i byen med et mandfolk, det var ikke den vatpik til Kurt, der var nogen hjemme og han havde en flot skikkelse. Allerede efter kun 4 måneder blev de gift på Gentofte Rådhus, de var alene og rejste til Paris på bryllupsrejse, der fik hun på Hotel Con  Corde, sin første endefuld i den bare ende, han havde fortalt hende om det og hun glædede sig til at prøve, det var ikke så slemt, som han havde lovet hende, men lidt ondt gjorde det.

Men efter de var kommet hjem og hverdagen begyndte, så blev det værre og værre med de afstraffelser, men han var så sød bagefter til at trøste hende, kæle med hendes ømme balder, kysse dem, smøre dem ind i kølende olie og sammen red de ind i lykkebruset, når de afsluttede deres samvær, åh, det var skønt, tænkte Gurli, men kom tilbage til virkeligheden i en fart, da hun så at klokken var blevet 1400 og Åge  kom hjem fra arbejdet klokken 1700 ?.

Åge var underligt fraværende da han kom hjem, han var i dårligt humør og Gurli blev endnu mere bange for at give ham brevet, han vrissede af hende, gik ind på kontoret og lukkede døren, han talte i telefon, kunne hun høre gennem døren, hun hørte ham sige Åhnej, det er sgu da vel ikke rigtigt, er det så meget, det bliver en værre omgang, hvad fanden skal vi gøre, nåh, men vi må jo prøve at komme nogenlunde helskindet ud af den pine, ikke, så lagde han røret, der gik et øjeblik, så åbnede han døren og kom ind i stuen.